Angst og tvangstanker · Anoreksi · Bulimi · Effekten af coaching og terapi · Ensomhed · Hvor hurtigt går det? · Katastrofetanker, mindspin og negative tanker · Mobning · Overgreb · Psykoterapi · Referencer · Samtaleterapi · Selvskade · Spiseforstyrrelse · Stress · Tab og sorg · Til studerende · Vold

Status for igangværende forløb, kvinde 34 år, tematikkerne er bl.a. angst og stress

Her nedenfor kan du læse en status for et igangværende forløb skrevet af en kvinde på 34 år, der har haft 2 samtaler før status er udarbejdet.

Status giver et indtryk af, hvordan det er, at starte et forløb, og hvordan der allerede er begyndt at danne sig andre og mere fortrukne historier i forhold til blandt andet tematikkerne angst og stress.

Der er enkelte steder i teksten foretaget anonymisering.

Baggrund
Køn og alder?
Kvinde, 34 år

Landsdel i Danmark?
København K

Hvor lang tid har dit igangværende forløb varet indtil nu?
2 gange på en måned.

Hvorfor valgte du Spirit and Mind ApS?
Fordi det var billigt, da jeg er studerende.

Har du gået i terapi/coaching før? Er der nogen forskel på den terapi/coaching og den narrative tilgang? Hvilken effekt har denne eventuelle forskel haft på dit forløb indtil nu?
Jeg har gået i terapi før, og jeg synes der er en forskel på den narrative metode, og hvad jeg ellers har prøvet. Den narrative metode adskiller angsten fra mig, da jeg bliver spurgt efter, hvad angsten fortæller mig og det har en ret positiv effekt, da det på den måde giver mig et alternativ for, hvordan jeg ser mig selv. Jeg er ikke angsten og jeg har et valg, mht. i hvilket lys, jeg kan betragte mig selv.

Problematik
Hvordan vil du beskrive dit liv/din hverdag før forløbet hos Spirit and Mind ApS?
Da jeg ikke har været i forløbet så længe, er der ikke den store forandring endnu. Mit liv inden, var/er der meget stress. Jeg synes også, jeg havde mere angst inden mit forløb. Jeg var mere forvirret inden, da jeg stort set troede på, hvad angsten fortalte mig, i hvert fald, mens angsten stod på.

Hvad er historien om problematikken? Har du kendt den længe?
Jeg har kendt historien længe, ca. 12 år, nu synes jeg, at jeg kender problematikken ret godt, men jeg kan stadig kæmpe meget med den, fordi jeg stadig har noget benægtelse omkring vilkårene, jeg er vokset op i. Det udarter sig i, at jeg sammenligner mig med folk, der har flere ressourcer end mig og ringeagter derved mig selv. Til tider bliver jeg mindet om hvilken baggrund jeg kommer fra, hvilket heldigvis betyder, at jeg igen får sympati omkring mig selv og det jeg kæmper med.

Historien i min problematik er både kompliceret og lang. Det meste af min første barndomstid, husker jeg heldigvis som god. Det hele begyndte at gå skævt, da min mor og jeg flyttede til landet: XXX. Jeg var 7 år på det tidspunkt og var alene med min mor, da jeg er enebarn og hun ikke havde nogen mand på daværende tidspunkt. Hun begyndte ret hurtigt efter vi var kommet til XXX at få mange kraftige humørsvingninger, så jeg vidste aldrig helt hvilket humør hun var i. Svingningerne bestod i enten at værre glad, sjov og sød eller raserianfald, i sådan en grad, at jeg ofte var bange for hende. Jeg vidste heller ikke hvad der var ok for mig at gøre; noget der var helt ok den ene dag, fik jeg meget skæld ud for den næste osv. Det betød til sidst, at jeg ikke kunne mærke mig selv og mine egne følelser, da jeg havde travlt med at afkode hendes humør, hvilket jeg blev mester i, hver lille trækning analyserede jeg og blev total medafhængig og opslugt af hende.

Men jeg havde alligevel overskud til nogle gange at gøre modstand. Hun begyndte, at håne mig og sammenligne mig med andre, ved at spørge, hvorfor jeg ikke var ligeså kvikke og legende i udrykket som mine veninder. Jeg husker specielt en episode, hvor jeg sad ude i køkkenet sammen med min mor og hendes veninde. Vi sad og hyggede os, pludselig begyndte mor at kritiserer mig for en hel masse forskellige ting, jeg følte mig mobbet af hende. Hendes veninde gik med på den og jeg følte kritikken hagle ned over mig af dem begge. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg reagerede over for dem, men jeg gik ind på mit værelse og pakkede en taske og så ville jeg smutte. Jeg blev opdaget og desværre ikke lyttet til, men grinet af. Denne episode skete igen med den samme kvinde og min mor. Jeg følte mig absolut ikke tryg i den verden jeg levede i, det var ikke noget jeg gik og tænkte bevidst, men jeg var bare altid på vagt og isolerede mig fra andre.

I samme periode oplevede jeg nogle indirekte seksuelle overgreb. Jeg sov ofte inde hos min mor, da jeg tit var bange om natten, jeg har nok været 8 år. Det skete også tit at der pludselig bankede på døren midt om natten, hvor det for det meste var mors venindes kæreste XXX. En nat hvor jeg sov inde hos hende bankede det på og det var XXX. Jeg faldt i søvn igen, men da jeg vågnede igen midt om natten, lå min mor og ham havde samleje lige ved siden af mig. Jeg vidste udmærket godt hvad der skete, så det var ikke fordi jeg var bange for om hun mon kom til skade eller noget, men det var helt forfærdeligt for mig. Jeg blev som lammet til sengen og ville så gerne væk, men kunne ikke. På en eller anden måde prøvede jeg på at forsvinde alligevel, jeg husker følelsen af et sort tæppe blev lagt hen over mig og jeg forsvandt. Men jeg kan også huske, at jeg græd, som pisket. Det skete 3 gange, på 3 forskellige tidspunkter. Jeg begyndte, at føle at hun var ulækker og klistret, og jeg kunne ikke lide, hvis hun ville røre ved mig. Jeg spurgte hende engang en morgen efter en af overgrebene om, hvorfor hun havde gjort dette, men hun ignorerede mig. Jeg har talt med hende om det senere, hvor hun efter min opfattelse ændre på historien.

Da jeg var 14 år, flyttede vi tilbage til Danmark. Jeg var på det tidspunkt en meget stille og forsagt pige, som havde svært ved at lege og være spontan.

Min mor havde mødt en mand, som hed XXX. Vi flyttede sammen med ham, da vi kom til Danmark. Til at starte med var han flink, men ret hurtigt fandt jeg ud af at han havde et mega temperament. Det var specielt over for mig og når mor ikke var hjemme, men jeg fortalte hende selvfølgelig, hvad der var sket, når hun kom hjem, det hjalp bare ikke. Ifølge ham skulle jeg helst hverken ses eller høres. Han skældte også ud over alt muligt, såsom at det larmede, når jeg rørte i en kop (sukker i te), når jeg lukkede en skabsdør, når jeg gik hen ad gulvet, alt muligt, som jo bare handlede om, at føre sin vrede over på mig. Jeg gjorde det eneste, jeg havde lært; at tilpasse mig. Så jeg lærte at være usynlig og helt stille, når jeg rørte i en kop, lukkede en skabsdør, gik over gulvet osv.

Samtidig fandt han på at komme med lumre bemærkninger om mit udseende og brasede tit ind på mit værelse uden at banke på. Engang havde jeg lige været i bad og jeg var derfor nøgen, da han braste ind. Han stod bare og gloede på mig i lang tid, fuldstændig ligeglad med mine grænser. Jeg lod som om, jeg var ligeglad, det var blevet meget vigtigt for mig ikke at vise sårbarhed over for ham. Når han skældte ud, råbte han højt, med masser af bandeord. Jeg begyndte at føle et kraftigt had overfor ham og fantaserede om at jeg ville ønske, jeg kunne destruerer ham psykisk.

Jeg græd ofte alene, men prøvede også at holde det i mig ved at gøre mig kold, det gjorde til sidst ondt at være så ked af det. Jeg isolerede mig på mit værelse, væk fra mor og XXX. Men jeg savnede min mor, men kunne heller ikke holde dem ud. Efter at have boet i Danmark i ca. 1 år, begyndte jeg at få venner fra skolen. Jeg nød at have dem som frirum og at komme hjem til deres familier, for de hyggede sig.

Da jeg var ca 16 år, udviklede jeg bulimi og anoreksi samtidigt, dvs. jeg kontrollerede kraftigt hvad jeg spiste og når jeg endelig spiste, kastede jeg det op. Nogle gange spiste jeg også vildt meget og kastede det op og andre gange spiste jeg kun en halv bolle på en hel dag. Jeg begyndte også at skære i mig selv, det var ikke meget, men en lille smule, ofte var det i forbindelse med andre ting, fx en gang hvor jeg ville ordne mine fødder ved at fjerne hård hud. Jeg havde en fod høvl, hvor jeg tog barberbladet ud af den, fordi jeg ikke syntes den var effektiv nok. Jeg kom til at skære mig så jeg blødte, men jeg kunne slet ikke holde op igen, jeg blev helt besat af at min hårde hud skulle væk, at jeg til sidst sad med en ret blodig fod, på en eller anden måde kunne jeg få min smertetærskel ned, så det ikke gjorde så ondt, andre gange eksperimenterede jeg med, hvor meget det skulle til før jeg fik en rift.

Da jeg var 19 år, skete der et stort opbrud hjemme. Jeg lå og sov, da jeg blev vækket af min mor, som sagde at mig og XXX skulle tale sammen, da de havde siddet og snakket om vores problemer en sen aften. Jeg stod op og gik ind i stuen, hvor han sad. Jeg husker ikke ordene, men jeg husker, at han var vred på mig, mor sad i en stol ved siden af os. Han begyndte at ytre en masse utilfredsheder om mig, som jeg prøvede at forsvare. Pludselig knækkede jeg sammen og begyndte at græde, hvilket i sig selv var rigtig hårdt for mig, da jeg havde besluttet, at han ikke måtte se mig sårbar.

Han blev endnu mere ildnet op af dette, hvorefter han til sidst stod bøjet hen over mig og råbte mig i ansigtet, men jeg græd. Min mor gjorde intet i den situation. Hun pakkede dog en taske, hvor vi tog hen til noget familie. Siden kom jeg aldrig hjem og bo igen og så aldrig manden XXX igen.

Jeg har senere spurgt min mor efter hvorfor hun intet gjorde i den situation, hun svarede at hun ville se, hvor langt han kunne gå, fordi jeg havde fortalt, at han ofte blev hidsig når hun ikke var hjemme, mens han benægtede det til hende.

Der er flere lignende episoder, men jeg har nævnt de vigtigste for at give et indblik i min historie.

Det skal også nævnes, at jeg har en fortrængning; da vi boede i landet XXX, blev min moster syg og min mor ville gerne hjem til hende. Hun sagde til mig, at hun måtte tage af sted til Danmark uden mig, og at hun ikke vidste, hvornår hun ville være tilbage. Jeg blev passet af et par hun kendte. Hele episoden er fortrængt, når hun nævner vennerne, som hun siger jeg også kendte, så husker jeg dem slet ikke, heller ikke at hun tog af sted. Men jeg får nogle gange en stærk følelse af at være alene og forladt. Jeg tror det er meget vigtigt for mig at få arbejdet med den fortrængte del af mit liv.

I dag kan jeg have problemer med nervøsitet og stress, på baggrund af, hvad jeg har skrevet om.

Effekt af forløbet indtil nu
Hvad har du taget med dig fra forløbet indtil nu?
Det har været beroligende at se min angst fra et andet perspektiv, nemlig at jeg ikke behøver at tro på, hvad den fortæller mig. Det er også fantastisk bare det at få snakket om problematikken.

Hvad har været mest betydningsfuldt ved forløbet indtil nu?
Forløbet har jo ikke varet så længe endnu, men ikke desto mindre har det betydet meget at snakke så åbent om min angst, og om hvad den prøver at fortælle mig. Jeg føler også, der er fokus på mine ressourcer, hvilket jeg tror rent kognitivt kan hjælpe med at ændre mine tankemønstre til nogle mere positive. Det er rigtig godt for mig.

Hvor effektiv vil du vurdere forløbet indtil nu til at have været?
Det er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, også fordi jeg har tillidsproblemer og kan være bange for at åbne mig. Men det føles som at det er effektivt over for min angst.

Hvordan opleves det, at tale med Inge?
Jeg synes Inge virker meget tillidsvækkende og virker omsorgsfuld og nænsom. Hun har nogle perspektiver, som er helt nye for mig, så det er også nogle gange udfordrende for mig at forstå. Men det tror jeg kun er godt.

Du har fået tilsendt noter som en pdf-fil efter hver time med et uddrag af dine egne ord,
Noter: Hvordan har du anvendt disse noter?
Jeg har læst dem igennem et par dage efter at jeg har snakket med Inge.

Noter: Er der noget noterne har hjulpet dig til/gjort nemmere?
Jeg tror, jeg forstår min situation med et større overblik, når jeg har læst noterne end hvis jeg ikke havde. Det betyder også, at jeg bedre kan følge med i min egen proces.

Noter: Hvor tit og hvordan har du brugt noterne?
Jeg har ikke brugt noterne så meget som jeg gerne vil. Jeg har bare læst dem en gang, et par dage efter sessionen, men vil gerne bruge dem mere til selv at holde øje med, hvordan jeg udvikler mig og om der er faldgruber, som er vigtige at arbejde med.

Hvad effekt har forløbet indtil nu haft for din hverdag?
Min angst og stress er minimeret lidt.

Er der sket ændringer i dine tanker omkring dig selv?
Ja, jeg kan bedre spørge mig selv om, hvad min angst prøver at fortælle mig nu og derved tænke på om jeg tror på den.

Er der sket ændringer i dit forhold og din kommunikation til andre mennesker?
Jeg tror, jeg for det meste er mere rolig og føler mig mere sikker.

Er der sket ændringer i din væremåde overfor og dine tanker om andre mennesker?
Ikke rigtigt, jeg tillader måske mere at være vred på min mor og ikke blive nær så medafhængig på dem tæt på mig.

Er der sket ændringer på dit arbejde og/eller i din fritid?
Jeg er begyndt, at tage mig selv lidt mere seriøst på studiet, selvom jeg stadig syntes det er svært. Jeg er begyndt at male meget mere og har taget mod til at udstille på en lille café.

Hvordan har forløbet indtil nu påvirket dine valg/beslutninger/overvejelser?
Nok ikke så meget endnu, men jeg tror, at jeg stoler mere på mig selv og er derfor ikke så bange for om det jeg føler er rigtigt. Jeg sagde fx nej tak til en stilling, som var et godt studie job, men som jeg kunne mærke stressede mig og jeg vidste på forhånd, at jeg ikke ville kunne overskue det. Det var en svær proces med masser af tvivl, men jeg fik til sidst lyttet til mine følelser.

Er der færdigheder, du har udviklet under forløbet indtil nu?
Nej, ikke endnu.

Er der sket ændringer på områder, der ikke umiddelbart har noget med din/dine oprindelige problematik/problematikker at gøre?
Jeg er blevet bedre til at slippe mig selv fri, når jeg maler og slippe kontrol.

Hvad er eventuelt blevet nemmere siden du startede dit forløb?
At acceptere min angst og stress, at gøre ting selvom jeg er bange for dem, fx at være disciplineret (til tider).

Er der nogle ting du har fået mere lyst efter du er startet forløbet?
At passe på mig selv på en fornuftig måde og at værne om mig.

Hvilke personlige værdier er du eventuelt kommet tættere på under forløbet indtil nu?
At jeg er varm og blid, men også stærk og at jeg har fået lidt nemmere ved at vedkende mig det. En accept af egne sårbarheder, angst og stress.

Fremtid – tanker omkring det videre forløb
Hvordan og hvor mærker du eventuelle forandringer?
Ved at mit overskud er større og at jeg ikke tager ting nær så tunge længere.

Hvad hjælper dig til at fastholde eventuelle forandringer?
Glæden over at være mere afslappet og tage mig selv mere seriøst. Øvelser fra Inge vil også hjælpe til at fastholde.

Vil du anbefale Spirit and Mind ApS til andre?
Ja helt sikkert.

Har du en fornemmelse af hvor fokus (eventuelt flere foki) skal være i dit eventuelle fremtidige forløb?
Ja det har jeg, det er flere foki, min angst, stress og hvad den er forårsaget af og hvordan jeg kan ændre det. Desuden at få åbnet mere op for egne ressourcer.

Hvis du skulle beskrive det sted, du står nu med et ord, hvilket ord ville du så bruge?
Forandring

Hvad er effekten af at gøre status i dit forløb?
Min proces, samt mit ansvar for processen bevidstgøres for mig og jeg tvinges til at tænke over mit arbejde med mig selv på en anden måde end hvis, der ikke var disse spørgsmål. Det bevirker i sidste ende også, at jeg medindrages mere i mit eget psykiske arbejde og bliver derved bedre til selv at fortsætte og opretholde udviklingen, når jeg ikke er i terapi.

Priser og rabat

Spirit and Mind ApS ønsker, at terapi og coaching skal være en mulighed for alle og giver rabat til: Studerende, arbejdsløse, pensionister og efterlønsmodtagere. Der gives ikke rabat til par- og familieterapi.

Se priser her

Tider og kontakt

Hos Spirit and Mind ApS kan du få tider hos Inge G. F. Larsen til samtaler uden for almindelig arbejdstid. 

Se tider hos Spirit and Mind ApS her

Kontakt Spirit and Mind ApS her

Narrative samtaler med rabat på Frederiksberg og på Skype

Spirit and Mind ApS tilbyder individuel terapi og coaching, business & executive coaching, outplacement samtaler, par- og familieterapi samt terapi med børn og unge på Frederiksberg og over Skype ud fra den narrative tilgang. Endvidere arbejder Spirit and Mind ApS med højtbegavede børn, hvilket er børn med en IQ over 125.

Coaching and Therapy is also given in English for non-Danish speaking persons.

Se et overblik over alle muligheder for samtaler her

Se yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside her

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s