I Ingeniøren kan man læse en artikel, der postulerer at “25% af alle ingeniører har Asperger eller Asperger lignende symtomer”. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, idet Asperger kan være en fejldiagnose. Personen kan faktisk være højtbegavet istedet.
Hans Asperger fra Østrig opdagede i 1944 Asperger syndromet. Diagnosen blev dog lagt i mølposen og først genopdaget i 1981 af Lorna Wing. Diagnosen Asperger har efter genopdagelsen været brugt mere og mere.
Der er en tendens til at fejlanvende diagnosen Asperger ifølge bogen ”Misdiagnosis and Dual Dianoses of Gifted Children and Adults” fra forlaget Great Potential Press Inc. behandler problemstillingen om fejldiagnoser af højtbegavede. Normalt fungerende højtbegavede børn bliver f.eks. på Athene Skolen i Søborg defineret ved en IQ > 125 uden side diagnoser, som f.eks. empatiforstyrrelser.
Fejlanvendelse af Asperger diagnosens skyldes, at den anvendes som en såkaldt ”skraldspands diagnose” på linje med ordblindhed, borderline og ADHA/damp. Fejldiagnose af højtbegavede er desværre ikke et ukendt fænomen. Der er mange eksempler på fejldiagnoser af højtbegavede mennesker. Der er kun få psykologer i Danmark, som arbejder med højtbegavede mennesker, der kan prøve at hjælpe disse mennesker af med de fejlagtige diagnoser.
Det er ikke kun et dansk fænomen at fejldiagnosticere højtbegavede som Asperger, hvilket vises i bogen ”Misdiagnosis and Dual Dianoses of Gifted Children and Adults”. Højtbegavede personer har mange af de samme kendetegn, som Asperg’erne, hvilket formodentligt kan forklare hvorfor fejldiagnostiksering kan ske. Forskellen mellem højtbegavede og Asperger er bl.a. at personer med Asperger lider af empatiforstyrrelser, hvilket vil sige, at de ikke kan ”læse” andre menneskers sindstilstand, f.eks. om de er glade, er i dårligt humør eller kede af det. Højtbegavede har derimod en meget veludviklet empatisk sans, hvilket gør dem i stand til at indleve sig i andre mennesker liv og problemer m.v..
Ligeledes har personer med Asperger svært ved at forstå metaforer og det, som ikke er konkret, eksempelvis vil et menneske med Asperger ofte ikke forstå hvad der menes når der siges ”I mit andet liv har jeg….”, fx som reference til livet med eks-konen, eller som reference til privatlivet kontra arbejdslivet. Højtbegavede er i langt større grad i stand til at forstå metaforer og ikke-konkrete tinge, da højtbegavede eksempelvis er gode til at forstå kompleksitet, forstå ironi og sort humor.
Der kan være økonomiske incitamenter for at stille autisme diagnoser. Tilførsel af økonomiske midler til autisme området afhænger af antallet af personer med diagnosen. Antallet af autisme diagnoser i Danmark er steget fra 2500 i 1960’erne til omkring 20.000 i dag (2009), hvilket næsten er en tidobling af mennesker med diagnosen.
Ole Kyed, som er Souschef i PPR i Lyngby, beskriver i sin bog ”De intelligente børn” hvordan højtbegavede mennesker er kommet i klemme i systemet på grund fejldiagnoser som Asperger, AHDH og OCD, enten som enkelt-diagnoser eller dobbelt-diagnoser.
Spørgsmålet er, hvor meget kan man stole på denne artiklen i ingeniøren’s konklusion at ”mange ingeniører er Asperger”, eller om mange ingeniører ”bare” normalt fungerende højtbegavede mennesker, som for nogles vedkommende har haft problemer i sociale sammenhænge, fordi de ikke har haft nogle ligesindede at spejle sig i og nogen at være fælles med.
Klik her for yderligere information på Spirit and Mind ApS’s hjemmeside
